Mange ledere føler sig som novicer, når det gælder strategiudvikling. Måske er det på tide, at de siger det højt og vender det noget positivt.
Forbløffende mange ledere i Danmark er novicer, når det kommer til strategi. De ved det godt selv – men desværre er det et tabu.
En undersøgelse fra Center for Ejerledede Virksomheder på CBS peger på, at kun 3 procent af ejerledere i virksomheder mestrer strategi.
Selv, oplever jeg jævnligt strategimøder, hvor toplederen først 20 minutter inde i mødet nævner, at han eller hun faktisk ikke helt forstår sig på ”alt det med strategi”.
Og mange kan nok genkende den larmende tavshed på lederseminaret, når facilitatoren starter dagen med at spørge: Hvad er strategi egentlig? Nogle ledere gør næsten en dyd ud af, at man ikke bruger tid på alt det ”strategi-fis”.
Sagen er bare, at det er dyrt at lukke øjnene for ens egne blinde vinkler. Undersøgelser viser, at virksomheder indenfor samme branche, der arbejder aktivt med strategi, har 2 gange højere overskud og 3 gange højere vækst end deres konkurrenter i branchen.
Et tabu
Så kære leder, hvis du er en af dem, som ikke forstår dig på strategi, skal du overveje at sige det højt – inden du bliver bedt om at levere på det. For måske er fortielsen selve kernen i problemet.
Du er ikke en dårlig leder, fordi du ikke mestrer strategidiciplinen. Det er et håndværk, som ikke er pensum på ret mange uddannelser.
Du bliver kun en dårlig leder, hvis du foregiver at kunne noget, du ikke kan. En ting er, at din virksomheds strategi risikerer at blive ubrugelig. En anden ting er, at du risikerer at sætte processer i gang, hvor ingen rigtig ved, hvad de laver – eller hvorfor.
Vis sårbarheden
Ofte er det langt mere frugtbart at lægge sårbarheden på bordet – sige det som det er: ”Venner, vi laver for meget, som ikke giveregentlig værdi. Vi er nødt til at fokusere og se længere frem. Det med strategi falder mig ikke naturligt. Hvem i organisationen kan drive den her opgave?”.
En sådan tilgang giver et tryggere ledelsesmiljø, fordi sårbarhed ikke bliver tabu – men vendt til noget produktivt. Samtidig kan uddelegering af strategiudviklingen gøre, at flere i organisationen bliver inddraget. Involveringen bidrager i sig selv til, at strategien bliver bedre og mere levende i organisationen.
Armslængde er selvfølgelig ikke lig med afkobling. Som leder har du stadig ansvaret for retningen og resultatet. Og selvfølgelig kan du ikke bare give opgaven til medarbejdere, som heller ikke føler sig klædt på til det (så må du håbe, at de også siger det højt).
Men åbenheden om egne blinde vinkler gør, at du kan gå fra at være amatør-strategi-ekspert til at være bull-shit-detektor.
For eksempel kan du insistere på, at strategien afføder helt konkrete indsatser. Selv studiemedarbejderen skal mærke strategien i hverdagen. Samtidig skal den indeholde klare fravalg, for ellers er det typisk bare en beskrivelse af alt det, I allerede forsøger at gøre. Og hvis du ikke kan huske de vigtigste prioriteringer efter en uge, er den inderlig ligegyldig. Bare for at starte et sted.
Husk: En ubrugelig strategi er alene udtryk for dårligt håndværk – ikke for at strategi er værdiløst.