...

Ejerskifte Barometeret

Ejerskiftebarometret

Ejerskifte barometer

Et dialogværktøj til personlig afklaring i forbindelse med ejeskifte

I Ejerlederen den 1. juli 2021 lancerede Center for Ejerledede virksomheder en ny udgave af Ejerskiftebarometeret.

Ejerskiftebarometeret har til formål at hjælpe dig som ejerleder med at håndtere de personlige udfordringer, du kan løbe ind i, når du arbejder med ejerskifte. Samtidig kan barometeret hjælpe dig med at holde ejerskifteprocessen i gang.

Og til at gøre det nemmere for dig, er der lavet en  digital udgave af Ejerskiftebarometeret, som du finder i vedhæftet fil eller på dette link https://www.cbs.dk/files/cbs.dk/det_digitale_barometer.pdf.  Du kan downloade filen og redigere med det samme på din computer, eller printe ud og skrive på, hvis du foretrækker det.

Kort om Ejerskiftebarometeret.

Der stilles to centrale spørgsmål til dig:

  1. Hvor afgørende er virksomheden for din identitet?
  2. Hvor nødvendigt er det for dig at have kontrol med virksomheden?

Ud fra de spørgsmål, sender barometeret dig rundt i en række scenarier og udsagn, som du skal veje og måle dig selv imod. Derefter bliver du præsenteret for en række anbefalinger, der giver dig konkrete råd til næste skridt mod et godt ejerskifte.

Center for Ejerledede Virksomheder  har udledt alle udsagnene og anbefalingerne af deres omfattende forskning i ejerskifte. Der er således god substans i værktøjet og der er noget for alle at tage med sig og arbejde videre på.

Det anbefales af Center for Ejerledede Virksomheder, at du bruger barometeret med en samtalepartner, du er fortrolig med og tillid til samt at du bruger barometeret flere gange for at holde processen i gang.

Jo før du starter, jo bedre.

Du finder også mere information under https://ejerlederen.dk/ hvor det er muligt at tilmeldes deres nyhedsbrev, der udkommer to gange månedligt. Center for Ejerledede Virksomheder er et forskningsprojekt og samarbejde mellem CBS og Industriens Fond, og bl.a. udgiver nyhedsbrevet Ejerlederen.

Har du lyst til at høre og vide mere, og hvordan jeg kan hjælpe dig med anvendelse af Ejerskiftebarometeret og processen?

Så udfyld nedenstående formular og du hører snarest fra mig.

Call Now Button Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.